Bølgeskvulp på Læsø

Bølgeskvulp, yatzy, gåture, løbeture, cykelture, Wellness, massage, strand, finde rav og listen er endnu længere. Dette er bare et lille udsnit af den perfekte opskrift på en ferie. I ligningen mangler det allervigtigste: nemlig tiden med sin familie. 

Hverdagen føles nogle gange som en tåget affære. Du vandrer rundt og bruger meget af din tid på hverdagens praktikaliteter. Dit arbejde tager meget af din fritid. Huslige gøremål er medvirkende til, at du altid føler, du er bagefter. Fx den dårlige samvittighed over, at dit barn/børn er 85% af deres vågne timer i institution. 
Jeg skal ikke tænke for længe på det, før jeg rammes af vildrede over, at vi desværre har fået et samfund, hvor arbejdet er blevet den vigtigste faktorer i vores liv.

Ja, du tænker nok, hvorfor fanden gør han ikke noget ved det. 


Jeg holder egentlig meget af min hverdag. Jeg holder af, at jeg skal arbejde, være huslig og mest af alt være sammen med min familie. Hverdagen gør også, at ferierne for mig har en kæmpe betydning. Her kan jeg nemlig værne om det jeg elsker at gøre, når jeg vil gøre noget godt for mig selv og min familie.

Hele planlægningen op til en ferie er næsten det bedste af det hele. Du går rundt og tænker på alt det gode, hyggelige og sjove, der skal ske. Tanker fylder din krop med forventningsglæde, kærlighed og en dejlig spirende fornemmelse af frihed. 

Selvom jeg i skrivende stund er på Læsø, og den delvise flugt fra hverdagen er lykkedes, så er strukturen fra hverdagen med mig i bedste velgående. Den sædvanlige morgentur med hunden, morgente og meget mere. Selvom strukturen er ligesom hverdagen, er strukturen fyldt med nogle helt andre sanselige indtryk. Nu fyldes morgenturen med hunden med den skønneste havudsigt, solskin, frisk havluft og dvælen ved, at man kan tillade sig at stoppe op og nyde øjeblikket i stedet for at styrte afsted for, at nå at blive klar til næste ting på dagens gøremål. Som vi ofte siger på sønderjysk hjemme hos mig:  vi gie it å stræue (stræue = at skynde sig) 

Lige netop at kunne stoppe op og nyde øjeblikkene gør mine ferier til det kostbareste for mig og mit liv. 

Mikkel@MFWblog.dk

1+

Status Qou – Hva´ nu

Syv måneders hårdt arbejde, men op og nedture er nu gået. Her står jeg
så. Jeg nåede det urealistiske mål. Et mål som jeg aldrig havde tuer
drømme om. Arbejdet har budt på en masse nye aspekter i mit liv.
Glæden ved grøntsager, motion, smagsnuancer og en helt ny velvære.
Men nu står vægten stille på det urealistiske mål. 30 kilo er væk. T-
shirtsne i str. Xx mand er skiftet ud med str M(mand). Bukserne er gået
fra størrelsen telt til størrelse 30 (år).


Målet er nået så hvad nu? De sidste syv måneder har budt på en helt ny
anskuelse i at leve sit liv på. En måde hvor standhaftigheden, viljen,
opbakningen, fravælgelse og det tillærte har fyldt mit mindsæt.
Den gamle Mikkels stemme banker på. Nu har du nået målet, så kan du
endelig leve det liv som du gerne vil. Spise det du gjorde, motionere
mindre, drikke mere og listen kunne forsætte.
Fristelsen er blevet endnu større, da kicket af at kigge på vægten og se
den står på det sammen, er slet ikke ligeså stor som, da vægten gik ned
ad uge efter uge.


Det kom bagpå mig, at jeg nu står her og har svært ved at være i det.
Jeg har intet mål, ”andet” end at holde vægten. Det mål viser sig nu, at
være hårde end jeg troede. Jeg har dog en følelse af, at jeg er nødsaget
til at sætte mig nogle andre mål også, da jeg mangler kicket, som jeg har
været så vand til det sidste halve år.
Hvilket mål skal man nu stille sig? Skal de være sundhedsagtige, eller
hvad skal de være?


Løb er blevet en integreret del af min hver dag og mit liv nu. Derfor har
jeg sammen med nogle gode venner og min bror sat os for, at vi skal
løbe et halv maraton i 2020. Lige netop dette mål var for et halvt år siden
et ligeså urealistisk mål, som det sindsyge i at sige man ville smide 30
kilo.


Jeg har bevist for mig selv i løbet af de sidste syv mdr, at hvis vilje,
opbakningen, gejsten og kærligheden til livet er der, så kan jeg mere end
hvad jeg lige går og tror. Jeg er sikker på, at mit løbemål kommer til, at
byde på op og nedture, men jeg er overbevist om, at de små succeer der
vil komme vil overskygge nedturerne.


Jeg ville aldrig kunne nå det ene eller det andet mål, hvis ikke jeg havde
et bagland, som prioriteret og bakkede mine mål op. Støtten omkring
kost og livstilsændringer ser jeg som den vigtigste faktorer i min rejse.
Jo, der skal være en indredrivkraft, men de mennesker du har omkring
dig opbakning har været den største drivkraft for mig. De tilsidesætter
sig for mit mål. Derfor vil jeg ikke kunne leve med at skuffe dem, og lige
netop denne følelse har giver mig en utroligdrivkraft.


Det nye løbemål er også afhængig af andre og deres opbakning. Vi har
aftalt, at vi skal løbe- har endda løbetræninger med nogle af dem, så jeg
kan komme i mål både på individuel og gruppe plan.
Kunsten er at stille sig tilfreds. Vi mennesker vil altid have mere. Jeg er
tilfreds med hvor jeg er nu, og er stolt over det jeg har formået. Vær

stolt af det du har opnået og kæmp for at være der du gerne vil være i
dit liv.

Mikkel@MFWblog.dk

1+