Din smukke krop indtager rummet med stolthed og glans. Din flotte lange hals med de smukkeste aftegninger på, fremhæver din skønhed på fornemste vis. Din krops frodige og runde former er dragende som den smukkeste runde perle fundet på det dybeste hav i en musling. Din varme lyd fylder rummet med en tågen, der lægger sig silkeblødt. Din fredfyldte tåge indhyller hver en lille krog med musik.
Dine smukke runde former fremhæver det, de skal. Din krop er udformet af det smukkeste egetræ med den varmeste glød. Det hele fuldendes med den blankeste slagplade, som hele verden kan spejle sig i. Spejle sig i den klang, varme og glæde til livet, som du bringer på din vej.
Solstrålerne stråler gennem vinduet som en projektør, som skal fremhæve hovedpersonen i teaterstykket. Jeg bryder lyskeglen og griber fat om din hals. Min højre arm lægger sig blidt om din krop, som et betydningsfuldt knus til et menneske, man holder uendelig meget af.
Mine fingre på venstre hånd tager de forskellige greb på din smukke hals. Den rigtige rækkefølge skaber de smukkeste harmonier til de mange skønne sange som vi altid har spillet sammen.
Musikken strømmer ud af din krop. Den velklingende lyd skaber en tryghed dybt i mit sind, som ingen og intet andet kan give mig.
Du har budt på mange oplevelser igennem de sidste 13 år. Vi har været i situationer, der har repræsenteret alle aspekter af livet. Lige fra festen til livet, men også afslutningen på livet.
Der er mange situationer, som popper op i mine erindringer. Der er dog nogle, som står klarere end andre. Nogle af de største øjeblikke for mig er: Da vi spillede foran min fars kiste til hans begravelse. Noget jeg ikke ville kunne udføre med nogen anden end dig. En anden oplevelse(r) er: de utallige gange vi har spillet til Tulipanfesten i Ribe. Alle de gange, hvor jeg ikke har kunne sætte ord på ting jeg gerne ville, men ikke kunne. Så tog vi over og sammen udtrykte mine følelser gennem musikken
En af de tinge vi/du har formået er, at skabe nogle venskaber gennem det musikalske univers, hvor ord og følelser gjorde venskaberne mere dybsindige. Vi turde være skrøbelige overfor hinanden, men også de venskaber vi har skabt sammen. Det er det musik kan. Skabe bånd, som intet andet kan.
Du har reddet mig mange gange, hvor livet har været svært. Når livet har vist tænder, har du altid været lige der på væggen. Hængende, afventende og indbydende til at rumme mig og mine følelser. Vi har grædt, grint, smilet, charmeret, leget, rejst og meget mere sammen. Vi har sågar været både i Frankrig, Rusland, Estland, England og rundt i stort set hele Danmark sammen. Rejserne har sat sine spor både fysisk men også i vores fortælling sammen.
Det hele startede i USA for 13 år siden. Jeg var egentlig på udkig efter en anden, da du ikke rigtig var min type. Jeg fik andre guitarer i hånden, men intet føles rigtigt. Sælgeren fandt dig frem over fra hjørnet. Med ét var jeg solgt. Den klang, din smalle hals og den varme glød fejrede benene væk under mig, som den første teenager forelskelse.
Siden den dag har du været min trofølgesvend.
Vi har spillet og sunget os gennem livet.
Tak til dig, men også tak til alle jer, som har været med til at skabe unikke oplevelser sammen med os, som vi aldrig vil være foruden.