Hist, hvor vejen slår en bugt

Hist, hvor vejen slår en bugt,
ligger der en café så smukt –
hist, hvor vejen slår en bugt,
ligger der en café så smukt,
væggene lidt skæve stå,
Frimærkerne er ganske små,
døren synker halvt i knæ,
Claus gøer, den lille vært
under taget fortællingerne kvid’re,
solen skinner og så vid’re.

Det fineste lille sted i Danmarks femte største by. Udefra en lille undselig café, som kun har åbent torsdag, fredag og lørdag. En café som er modsvar til det arbejdsliv 95 procent af alle mennesker dyrker. En café som drives af glæde, lyst, forkælelse og ikke mindst omsorg for dem, der gæster caféen.

Manden bag den skønne café er Claus Steengård. En af de mest jordnære og inspirerende personer jeg har mødt på min vej. Claus og jeg har kendt hinanden i ufattelig mange år. Mange år, hvor vi altid har hilst og småsludret med hinanden. Jeg har altid gået med følelsen af, at vores samtaler har beriget mig på en eller anden måde. 

En høj solbrun herre som altid er iklædt en skjorte, vandrestøvler og korte bukser. En herre som udstråler, at han er klar til at vandre ud i verdenen og søge de gode oplevelser. En mand som altid har udstrålet passion og engagement for det han beskæftigede sig med. 

Kaffenduften spreder sig ud i alle hjørner af den lille café. Malerierne på væggene supplerer de underfundige loppefund og designerbord, som er møblementet. Caféen er del op i to. Et spiseområde og ”slyngelstuen” som Claus så fint kalder den. Hvor meget slyngel der er over den, ved jeg nu ikke. Men der står det fineste ”gennerbord” med tilhørende stole. Ved siden af bordet er der en hjemmelavet reol fyldt med store kasser, som gemmer på de mest utrolige skatte, som ”slynglerne” går så meget op i: Frimærker. Ja, du læste rigtigt. Frimærker. Udover at Claus driver sin café, så sælger og køber han frimærker. Du er slet ikke i tvivl om, hvor passioneret han er omkring sine frimærker. Det summer af liv, trods de mange kasser. 

Ja, du sidder nok og tænker, at jeg reklamerer for en café og at I skal besøge den. 

Det gør jeg ikke. Jeg er bare selv ramt af en kæmpe beundring over, at et menneske har gjort så meget op med sit sikre arbejdsliv, og kastet sig ud i noget, som man bare kan mærke, han nyder. At se et menneske som bare elsker det sted han er i sit liv, og at man kan mærke glæden, omsorgen og lyst til at forkæle sin medmennesker er vildt inspirerende. Det har i hvert fald sat en masse tanker i gang hos mig og det liv, som jeg gerne vil forme fremadrettet. 

Derfor: Besøg Café Stonegarden i Esbjerg og mød et menneske, som vandrer lige ind i jeres hjerter med hans personlighed og ikke mindst hans luksushotdogs.

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg min blog

Få den nyeste blog på mail