En trykkende fornemmelse spreder sig mere og mere. Desperationen ulmer mere og mere, så hurtigt som tidevandet indfanger det tabte land. Problemet er bare, at tidevandet ikke bare trækker sig tilbage med det samme, som det ellers har for vane. Denne gang bider det sig stille og rolig mere og mere fast.
Det mentale spil en helt anderledes denne gang. Det er ligesom om, at accepten, forståelsen og erkendelsen er en anden. En meget befriende følelse, men kan den forsætte?
Hvad er det for en trykkende fornemmelse, som hober sig mere og mere op i mig?
Livet som forældre til et nyfødt barn. BAMM!
Babyen vokser til. Roligt men grådigt uden hensyn til dit liv fra det splitsekund vedkommende kommer til verdenen. Det sætter nogle dybe spor i én og ens fysiske formåen. Nogle spor som tidevandet opsluger og danner til en sø, der ikke lige er til at dræne.
Til tider føles det som om, at du løber et maraton, der aldrig ender. Du halser efter alle andre om end tempoet føles hurtigere end vanligt. Andre kan formå at gøre rent, tage på ture, sove, slappe af og meget mere. Den stigende dårlige samvittighed over for rengøring, pleje af en selv, motion, kost, parforhold kommer spurtende bagfra og lige pludselig bliver du overhalet med lynets hast. Dette på trods af, at du faktisk startede med at løbe flere timer – ja faktisk flere dage inden samvittigheden.
Og lige inden du bliver overhalet får du lige et slag i maveregionen, som får det til at flimre for dine øjne, hvor tankerne om, ¨at opgive, kaste håndklædet i ringen – hvorfor fik man egentligt et barn? Spurter rundet i dit hoved, som en 100 meter løber på coke.
Selvom mavepusteren lammer hele din krop, forsætter du i dit cruise control, hvor du stille og rolig bevæger dig fremad imod forhåbentlig lysere tider.
Utroligt nok formår du at løbe selvom din benzinmåler viser, at der ingen benzin er tilbage i din krop. Du ignorerer alle de røde advarselslamper og lyde, som ellers indikerer at du ikke kan mere – men mirakuløst er du overbevist om, at du kan holde den kørende til næste hurtige tankning.
Men hvad er en hurtig tankning? Er det mad, sukker eller hvad er det?
Hold fast
Det er egentligt bare en middagssøvn, hvor barnet sover.
Det vildeste er
EN HEL NATTTESØVN, ja du læste rigtigt.
EN HEL NATTESØVN.
Kroppen råber efter en hel nattesøvn. det er ligesom at råbe det højt ud i en ekkodal. Kroppen er så tom for energi. Råbet giver så meget resonans og ekko, at ordet ikke en gang ændrer sig undervej.
En nattesøvn som virker så fjernt, men alligevel nært.
Tidevandet stiger og stiger. Det er faktisk steget så meget, at du ikke kan se rodet, skidtet og de daglige gøremål, som du aldrig når, da du er ude at løbe dit spædbørnsmaraton. Og nu har tidevandet alligevel oversvømmet din dårlige samvittighed, så du egentlig ikke kan se rodet, eller gøremålene. Så burde man ikke bare hoppe op på sit SUP-board og lade sig stige med tidevandet og trække sig tilbage med det, når tiden oprinder?
