Måned: januar 2019

Tonerne favner, betager og taler. Sindsroen kommer stille og roligt frem. Varmen fordeles rundt i kroppen, som den smukkeste solopgang. Trancen banker på døren. En trance i det uendelige univers. Et univers jeg elsker at rejse i. 

Rejsen kan tage sin begyndelse overalt. Du behøver ikke engang at bestille en billet, taget toget eller flyet. Nej, rejser starter ligeså snart tonerne slås an. 

For mig er musikkens univers det sted, hvor jeg føler den største tryghed. Når jeg befinder mig i universet, så bliver alle udefrakommende ting irrelevante. Forventning, roller, facader, samfundsnormer spiller en mindre rolle for min eksistens.

 Det er stedet, hvor alt bliver til en legeplads, men også hvor seriøsiteten er på sit højeste. 

Musikken er og har altid været et bindeled til nogle af de stærkeste relationer jeg har og har haft i mit liv. Når jeg skal spille i band, synge og udføre noget med andre, skabes der et følelsesmæssigt bånd, som ord ikke kan forklare. 

Hvor ord svigter, taler musikken (H.C. Andersen) 

Lige netop denne sætning forklarer, hvad musikken gør for mig. 

Når jeg er i det dybeste hul, og intet kan sige – taler musikken for mig.

Når jeg er i lykkens vidunderlige rus, taler musikken for mig.

Når jeg skal værdsætte de vigtige menneskerne i mit liv– taler musikken for mig.

Og da jeg skulle tage den endelige afsked med min far – talte musikken for mig.

Solens varme stråler giver tonerne, rytmerne og sangen en direkte adgang til mit sind. Rejsen med musikken er overalt. Det giver tryghed at jeg uanset, hvor jeg befinder mig, hvad jeg skal eller hvordan jeg har det, at musikken er der. Jeg kan tage mine hørebøffer på, tænde mit anlæg, tage en guitar osv. Uanset hvad jeg vælger, så er og vil musikken altid være i mig og indenfor rækkevide. 

Uden musik ville livet være en fejltagelse (Friederich Nietzxhe) – Sådan ville det i hvert fald være for mig.

Kan du slet ikke mærke noget? 

Er du okay?

Puha, det ser ikke godt ud? 

Tankerne flyver rundt i hovedet på mig. Jeg ænser slet ikke, at tandlægen ser lidt opgivende ud. 

Hallo!

Tankerne overdøves af den invaliderende lyd af boret. Hele kraniet skælver i takt med min krop. Magtesløsheden lammer alt i mig. 

Mikkel ? 

Jeg fremstammer et ja.

Kunne du ikke mærke noget i din tand ?  

Jo, det kunne jeg. Smerten er dog ikke det værste, svarede jeg. 

For mig er det at gå til tandlæge en overvindelse på flere plan. Jeg tager altid mod til mig. Det kan tage flere uger endda måneder før jeg tør ringe for at bestille en tid. 

Jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse med et tandlægebesøg og min tandlæge er yderst kompetent og forstående. Det eneste jeg kun har dårlig samvittighed over, er det forbistrede tandtråd, som jeg glemmer at bruge. 

For mig er et besøg hos tandlægen altid forbundet med smerter, hovedpine og frygt. 

Nu tænker du, at jeg lider af tandlægeskræk, men det gør jeg ikke. Det er ikke frygten for smerterne ved et hul. 

Nej, jeg frygter den LYD, som skaber genklang i mit kranie og forplanter sig i hele kroppen. Lyden af borets skingrende diskantlyd, som ikke kun gennemborer min tand, men sender et inferno af ubehag og ørepine i begge mine ører. 

Tandlægerne er så heldige, at de også har et lavfrekvensbor. Et bor som mest af alt minder om en jordbetonarbejder, der knokler derudad med at brække et gulv op. Et gulv som ellers var stabilt inden arbejderen begyndte sit arbejde. 

Nu er gulvet splittet til atomer, hvor selv den lille harmløse murebrok nu er en kæmpe græsslåmaskine, som drøner rundt inde i mit hovedet og slår alt det sidste overskud, energi og afslappethed i stykker.

Så Mikkel. Nu er vi færdige med at bore. 

Nu skulle man tro , at jeg ville ånde lettet op. Næh nej, nu kommer deres løvsuger ind i munden på en. En løvsuger med sådan en sugeevne, at alt næsten forsvinder fra ens mund. Blod, tandrester og spyt, hvilket efterlader munden ligeså tør som ørkenen i Sahara.

Efter den utrolige operation med den skingre og lavfrekvente boremaskine slår smerterne endnu mere ud på løvsugeren. 

Endelig stopper det lydinferno, som lammer krop og sjæl. 

Det gik som planlagt, Mikkel. Du kan spise med det samme. Du skal lige være opmærksom på, at tanden kan være lidt øm og husk nu at bruge den tandtråd.

Mikkel@mfwblog.dk