Måned: februar 2019

Kogebøgerne bladres igennem for at finde inspiration. Indkøbslisten tager form efter nye principper. Madplaner bliver lagt. En madplan, som i de sidste seks måneder har været markant anderledes. En madplan som ikke kun indeholder ingredienser til de typiske fem retter, der altid veksles imellem. Et brud med hverdagens trivielle menuer stod for skud skud.

26 uger eller Seks måneder eller Et halvt år. Det føles som længere tid, da jeg rent faktisk ikke kan huske, hvordan jeg var mæt før eller rettere og sagt overmæt. 

Seks måneder hvor de daglige måltider har været i fokus. Der er blevet målt, vejet og smagt som aldrig før og ikke mindst ”reminderen” om, at jeg kun skulle spise det, jeg havde brug for.

Før i tiden levede jeg efter regler som disse: 

En Ritter sport åbner man og krøller papiret igen, når den er tom. Det var rent faktisk min yndlings sportsgren. 

Chips, flødeboller, kager og bland-selv-slik gav mig altid en lykkefølelse. 

Jeg gik ikke ind for madspild til aftensmaden. Det resulterede i, at jeg sørgede for, at der blev spist op = intet madspild (det er vel godt for miljøet. Er det ikke;)? Bare ikke så godt for mig selv. Set i bakspejlet Jeg havde et forkert billede af den mad, jeg spiste.

Hvad er der så sket i de sidste seks måneder? 

I forhold til kosten tog jeg kontakt til Kirsten fra KG- Kostvejledning for at få hjælp. Jeg ikke kunne simpelthen ikke se mig ud af, at skulle gå på en slankekur, hvor jeg skulle sulte mig selv. Hun lagde en otte ugers kostplan for mig. Hun tog udkastpunkt i, at jeg gerne ville leve sundere og så havde jeg et spinkelt ønske om at smide ti kilo. Kostplanen var en helt anden måde at gribe et vægttab an på, end hvad jeg var vant til. Det var en vejledning i, at jeg skulle lære, hvad med min krop havde brug for, og hvad den ikke havde brug for. Den gav mig nogle madregler og leveregler som var hårde, men utrolig overskuelige. 

Førhen spiste jeg morgenmad, frokost og aftensmad plus diverse små snacks. Det nye udgangspunkt for kosten udgjorde seks kontrollerede måltider inkl. snacks om dagen.

Yderlige gav det mig inspiration til, at lave nogle måltider, som ikke bare var de samme trivielle retter, som jeg var vant til. Planen indeholdt 10 forslag til morgenmad, mellemmåltider og frokost. Det var medvirkende til, at jeg ikke følte, at jeg skulle undvære en masse ting. Jeg kunne jo frit veksle imellem forslagene.

Det vigtige for mig er, at min opbygning af aftensmaden og opfattelsen af, hvorfor jeg spiser er ændret.

Jeg måtte stort set spise alle de retter, jeg ville til aftensmad. Om det så var stegt flæsk med persille sovs og burgere, så måtte jeg gerne gå om bord i det. Fokus var på den mængde jeg spiste og ikke hvor mange portioner jeg tog – jeg måtte kun tage én portion. Nej, det var mængden i sammensætningen af maden. Hvor meget fedtstof, proteiner, stivelse og grønt jeg måtte få. Dette gjorde, at jeg hurtigt lærte nogle overskuelige madregler, hvilket har medført, at jeg nu deler min tallerken op. Således sikrer jeg mig, at jeg får de rigtige mængder i sammensætningen af mit måltid.

Min opfattelse af mad er nok det, der har ændret alt for mig. Jeg er gået fra at spise ”for mængden” og mæthedens skyld til, at det er smagen, der styrer min madtrang. Jeg ved, at jeg må få to stykker rugbrød til middagsmad. Derfor deler jeg brødet i halve, så jeg kan få mine smagsløg stimuleret, og kan nyde smagen af mange ting i stedet for selve mængden.

Er jeg et helt nyt menneske? NÆH.

Er det en livsstilsændring? Det synes jeg ikke.

Jeg vil kalde det en omlægning og personligudvikling. En udvikling der har resulteret i en helt ny måde at anskue, hvad der gør mig lykkelig, glad og mæt på. Jeg har fået en helt anden energi, som har tilføjet min hverdag et helt andet liv og overskud. Jeg har opnået et vægttab, som er langt større end, hvad jeg nogensinde har turdet drømme om. Vægttabet er ligesom mit madindtag. Jeg er gået fra at bruge  str. XXL/XL til str. M og det er det samme i forhold til mit madindtag. Jeg er gået fra at spise x antal gange til hvert måltid til at spise én portion til måltiderne. 

Hvad er opskriften? 

For mig er opskriften følgende:

1 stk.             Kostvejleder

2 liter            Vilje

300 gram      Opbakning fra din familie

4 tsk.             Overskud

5 knivspids    Mål

6 dl                Standhaftighed

7 kilo             Kærlighed

8 pund          Tålmodighed

9 dl                Ønske om en forandring af vaner

10.000 skridtMotion 

Bland alle ingredienserne sammen i en stor skål.

Lad det hæve lige så langtid, som du kan. Derved får dejen en stabil struktur.

Jeg ved ikke, hvordan opskriften helt skal ende endnu, da jeg ikke har færdigt gjort min egen dej.

Men et lækkert brød bliver det;) 

Mikkel@mfwblog.dk

Skud ud til Kirsten

https://www.facebook.com/kgkostvejledning/

Bubber, Snubber, Putte, Dræberen og Eiven. Kært barn har mange navne. Vores førstefødte tog verden med storm. En storm som eksperterne aldrig havde set før. Ud kom den skønneste, kærligste, selvstændige og stædige lille hundehvalp. En hvalp som var helt unik lige fra starten for han var nemlig født uden hale. Bedre kendt som ”Eiven mitt die Stummel” (red. Eiven med halestumpen). 

Forberedelserne var mange. Indkøbene var store og samtlige hundehjemmesider var blevet gransket. Alt det vi kunne forberede, havde vi forberedt. Alt lige fra hundekurv til en hundedrikkedunk. Ja, vores førstefødte skulle på ingen måde mangle noget. 

Hvad er det, der sker med os mennesker, når vi skal have et nyt familiemedlem? 

Det er ligesom om vi får en hjerneblødning, hvor vi forbereder os til noget, som vi egentligt ikke ved noget om. I vores tilfælde vidste vi, at den nye medlem var en hund. Det vi ikke vidste var, hvilken personlighed, som trådte ind i vores liv. En personlighed, som kan være så langt fra alt det man kan læse om og som kan overraske så meget.

De materielle ting var på plads. Alt stod klar. Telefonen var rødglødende og tålmodigheden var brugt op. NU måtte de 8 uger også snart være gået, så vi kunne hente vores nye familiemedlem. 
Endelig oprandt dagen, hvor Eiven skulle hentes og bringes hjem. Køreturen til en by lige syd for grænsen føltes ufattelig lang. Nu var vi der. Nogle timer senere var Eiven ankommet i Ribe. Et sted, hvor intet manglede. Alt var klappet og klar til vufferen. 

BAMM SÅ SLOG VIRKELIGHEDEN IND.

Hunden var ikke renlig: tis i pæne små søer på gulvene (trægulve!) og en hundelort kamufleret bag kontrabassen i stuen. Lugten ramte en med en forhammer, når man kom ind ad døren. 

Vores førstefødte kunne ikke sove alene: Afbrudt nattesøvn, hvor man iført t-shirt og joggingbukser skulle trodse vind og vejr for at stå ude i haven midt om natten, for den førstefødte skulle tisse.

Holde i pote så han kunne falde i søvn. 

Det førstefødte havde for alvor indtaget vores hus, have og liv. 

Jeg mindes en nat, hvor Eiven slet ikke ville sove. Der sad jeg med min mobil og surfede rundt på udviklingsfaser og meget mere for hunde. Lige pludselig opdagede jeg, at min svigerinde var online på Messenger. Jeg skrev til hende og spurgte, hvorfor hun ikke lå og sov, da klokken var 03.23. Hun responderede, at hun sad oppe med min nevø, som på daværende tidspunkt var 4 mdr. 

Endelig havde jeg en medsammensvoren! En nybagt forælder, som jeg kunne dele alle frustrationerne med. Godt jeg havde min 2 ugers fædrebarsel (red. Påskeferie og en uges ekstra afholdt ferie), da Eiven kom til vores hjem.

Nu tænker I sikkert, at alt er gået op i lort. Men nej.

Eiven har indtaget vores hjem og liv med storm. Vi har fået en hund, som er den kærligste, sjoveste, mest finurlige, omsorgsfulde og stædige hund, vi kunne ønske os. En hund som smiler med tænderne, når den er glad, en hund som laver tvisteren med bagdelen, en hund som elsker at lege med vores datter, en hund som bare gerne vil nulle hele, en hund som er den ringeste vagthund, men på trods formår, at beskytte sin familie og en hund som ikke kunne være i en anden familie end vores. Det giver os alle en ro, når vi klapper Eiven og ved, at han om aftenen ligger ved sofaen og slapper af. 

Vil du have en hund igen, når Eiven ikke er her længere? Ja, for den. Man glemmer alle de hårde nætter, lort og tis. For når Eiven vrikker med måsen, da han ingen hale har, så overskygger kærligheden alt andet.

I skrivende stund har Dræberen været en del af vores liv i fem år. Fem år hvor relationen bare har vokset og vokset. Et familiemedlem, som jeg aldrig har kunne være foruden. For jeg har fået mig en ven, som altid møder mig med et smil og en tvist uanset, hvad mit liv har udsat mig for. En ven som altid lytter og forstår en bare ved hans tilstedeværelse. 

Et liv uden et kæledyr vil være utænkeligt for min familie og jeg.