Kropsidealet

Kommer jeg til at føle mig udenfor? 

Ser jeg godt nok ud i mine badeshorts? Er jeg tynd nok (på trods af mit vægttab). Jeg er slet ikke fin nok til sådan et sted. Du er jo bare Mikkel og der er ikke noget fancy i det.

Årh det bliver rart at slappe fuldstædig af og boltre sig i wellness-området. Nedsænke mit korpus i de varme bade. Slænge mig i liggestolene og tage en blunder, hvis jeg har lyst til det. 

Det bliver så skønt at have min hustru for mig selv – sådan rigtig kæresteagtig. 

Usikkerheden spirer, mens glæden er stor. To kontraster som kigger på hinanden inden vores weekendophold på Vejlefjord.


Er det omverdenens kropsidealer, som bringer min selvopfattelse ud af kurs eller hvad er det? 

Forestillingen om, hvordan mennesker skal se ud er mange. 

Mændene vil sikkert alle have sixpack og skåret ud i granit, mens damerne vil ligne modeller, som bare vimsede rundt og så lækre ud. 

Er det stedet, der skaber mine forestillinger? Hvorfor tænker jeg disse tanker?

Vi lever i en verden, hvor vi prøver at se så godt ud som overhovedet muligt. Jeg bryder mig ikke selv om det, men tager mig selv i lige præcis det. Enten tager et billede, eller skal lægge et op på sociale medier. Jeg skal i hvert fald skal tage mig så godt ud, som jeg kan. 

Det er egentligt ikke fordi, at jeg ikke hviler i mig selv, eller min krop – for det gør jeg. Det er nok nærmere, at det forventes, at man gør det, når man poster noget på de sociale medier. 

Men hvem har skabt den forventning? Ja, svaret er jo nemt. MIG SELV.  Det er mig selv det skaber disse tanker og forventninger.

Vejlefjord forventer ikke, at deres gæster ser ud eller præsenterer sig på en bestemt måde. De sociale medier forlanger ikke, at jeg poserer på bestemte måder.  Alt er nogle krav som jeg sætter til mig selv, som jeg i virkeligheden ikke burde gøre. 

Så Mikkel, nu er du her. NYD det nu fortæller jeg mig selv. Jeg får iført mig en alt for stor badekåbe, men kunne trøste mig selv med, at alle havde samme kåbe og størrelse på, så vi var ligesom i samme båd. 

Jeg gik ind i omklædningsrummet, og til min store forbavselse, ser jeg mænd, som gud har skabt dem. Tykke, tynde, høje som lave. LIGE netop her tænkte jeg: ” MIKKEL du er sgu en kæmpe idiot. Nu har du brugt så meget energi på at føle dig utilstrækkelig. FLOT MIKKEL.”

Jeg går ind i wellness-området og bliver ramt af en følelse, som jeg egentlig ikke kan lide. 

Ej, prøv lige og se, hvordan han ser ud. Han burde godt nok tabe sig. Ej, hvad sker der for sådan en smartass. Lige pludselig blev jeg den omverden, som havde presset mig selv til usikkerheden, som jeg havde kæmpet med inden jeg kom til Vejlefjord. 

Hvor er det latterligt, at jeg nu begynder at gøre mig til dommer over, hvordan man kan se ud eller ej. Hvorfor gør jeg nu det? 

Jo, jeg prøver at retfærdiggøre, at jeg godt kan tillade mig at være her. Det bedste forsvar er jo altid det bedste angreb. Det gør mig ikke stolt, men de følelser havde jeg. Jeg er udmærket klar over, at det er min egen usikkerhed, der gør, at jeg følte mig nødsaget til at tænke de tanker jeg tænkte.

Hvad vil jeg egentlig med dette?  
Dog vil jeg fremadrettet stoppe op og prøve at bremse tankerne, som modarbejder den glæde, eller det billede jeg har af mig selv. Jeg vil øve mig i at omfavne mig selv på godt og ondt. Jeg vil glæde mig over, at jeg tør tænke tankerne og gøre noget ved det negative mønstrer. Ydermere øve mig mere i at leve i nuet og nyde det.

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg min blog

Få den nyeste blog på mail