BANG, BUM, NÆH og adrenalinen kører derudaf. Sikkerhedsbrillerne sidder, hvor de skal. Posen er fyldt med krudt. Det tegner til at blive en fantastisk nytårsaften. Børnene går rundt i små grupper med deres poser og briller. De ringer håbefulde på døre. Er det mon nogen hjemme? Nogen vi kan skyde nytåret ind for?
Yes! Døren åbner sig og der skydes. Yes! Denne gang var de heldige. De fik deres yndlingsslik.
For andre er nytårsaften en festaften, hvor alt er tilladt. Ulovligt krudt, en tolv hestes brændet og meget mere.
Sådan havde jeg også det førhen. Førhen elskede jeg at gå rundt med min pose for at skyde nytåret ind. Først med min storebror. Vi gik altid over til vores naboer Holger og Karen for at skyde nytåret ind. Dernæst vandrede vi ud i gaderne med hver vores venner. Der gik sport i, at få fyldt slikposen op, og hvis vi var heldige var der også nogle som gav penge. Penge vi senere hen kunne købe mere slik for.
I vores familie har bordbomben altid været det helt store hit. Dem vi fejrede nytår sammen med sørgede altid for den største og skøreste bordbombe. Nogle år var den så kraftig, at den lavede mærker i loftet.
De sidste ti år har jeg afskyet nytårsaften. Jeg har egentligt ikke vist hvorfor. Jeg har fortalt mig selv og omverdenen, at det var fordi jeg synes aftenen var opreklameret. Man gik bare og ventede til kl 00.00 for at hoppe ned fra sofaen og dermed ind i det nye år.
I går – den 30/12 – gik det op for mig, hvorfor jeg egentlig afskyr og frygter nytårsaften.
LYDENE!
Det ramte mig som en raket, der skydes afsted og giver et kæmpestort farveglimmer på himlen.
Mikkel, det er fordi du hele tiden er i højeste alarmberedskab. Et beredskab for høje og pludselige lyde. Lyde, som giver mig smerter i ørene. I skrivende stund sidder jeg og tænker tilbage på sidste års nytårsaften. Jeg erindrer, at jeg tog alle mine forholdsregler for at mindske de høje lyde. Jeg havde hele tiden radioen tændt for at skabe baggrundsstøj. Jeg havde mine ørepropper på mig hele tiden, så jeg var beredt, hvis der kom nogle for at skyde nytåret ind. Jeg vandrede febrilsk rundt, da roen havde svært ved at indfinde sig.
En gåtur nytårs dag har jeg altid undveget. Har egentlig aldrig vist hvorfor, for før i tiden elskede jeg at fejre dagen ude på gaden med alle andre.
I dag er følelsen anerledes. Jeg har endelig fundet ud af, hvorfor jeg har ageret så apatisk nytårsaftener. Det giver en ro i mig, at jeg ved hvorfor jeg hele tiden er på mærkerne.
Baggrundstøjen, propperne og alarmberedskabet er stadig klar, men forståelsen for beredskabet gør mig godt. Jeg kan mærke, at det gør, at jeg bedre kan slappe af og agere mere konstruktivt overfor mig selv og min omverden. Det gør også, at jeg måske kan skabe en forståelse hos min omverden, hvorfor jeg ikke er deltagende til deres fester. Det er ikke fordi lysten ikke er der, men begrænsningen for mig og min omverden er simpelthen for stor.
Pas på jer selv derude. Pas på ørene, fingrene og hinanden.
Godt nytår derude fra mig og følsomme Mr. T.
Mikkel@mfwblog.dk
