Forfængeligheden længe leve

 Av for satan. 

Tårerne strømmer ud af øjnene, som et ukontrollerbart vandfald. Tårer som jeg ikke vil være ved, da det kaster en stort sort skygge over min maskulinitet.

Vi lever i et samfund, hvor udseendende oftest er omdrejningspunktet for at fremstå godt i andres øjne. Et udseende som skal gøre sig gældende på mange forskellige arenaer. Her tænker jeg på arbejde, i fritiden, sociale medier og ikke mindst overfor det modsatte køn. Det virker som om at verden dikterer en stram norm, som i min optik er urealistisk. 

Jeg ville så gerne kunne sige mig fri for denne stræben, men ak nej. Jeg falder også i fælden om at ville se godt ud. Jeg vil også gerne klæde mig præsentabelt og fremstå som den bedst udgave af mig selv. Det tror jeg er helt menneskeligt, at man gerne vil men også, at vi alle spejler os i verdenen omkring os og forsøger at ramme normen.

”Damn, Mikkel dine øjenbryn er godt nok ved at være slemme” fremstammer min indre stylist. ”Fuck” tænker jeg. 
Jeg magter det simpelthen ikke. 

Alle kvinder ved hvad, der skal ske nu. Øjenbrynene skal plukkes. Det virker som den mest naturlige og vidunderlige ting for jer. Frem med pincetten og så går I ellers i gang. Uden at I ænser (fantom)smerterne, som det fremtvinger (især hos os mænd). I plukker på livet løs. I gør det med sådan en akkuratesse, at selv den kongelige gartner misunder jeres faste og stramme linjer i de nyplukkede øjebryn. 

Er det et led i, at jeg skal gøre mig til, eller er det mit nyopfundne velvære, jeg skal pleje? 

Min indre stylist svarer ikke.

Frygten komme snigende. Smertens hamrende tilstand er lige foran øjnene på en. Pincetten. Det mest frygtindgydende værktøj, som I kvinder benytter for jeres skønhed. Et værktøj som kan skræmme selv den stærkeste mand (dette er ikke en subjektiv holdning;))

Hvad fanden gør jeg? Mine øjenbryn breder sig med lynets hast. De er ikke begyndt at vokse sammen, men de bliver bredere og bredere. 

Jeg må søge hjælp. 

Skal jeg spørge min hustru om hjælp?  Nej, hun skal ikke se Mikkel på 3 år sidde med tårer i øjnene. 

Skal jeg forsøge at gøre det selv? Mikkel, du ved godt, at det ville gå galt.

Der må være en youtube video omkring dette? STOP, STOP, STOP – tag dig sammen Mikkel.

Som et lyn fra en klar himmel ramte det mig: Stella. Min redning! Stella er min hustrus fantastiske frisør. Hun må kunne fikse mine øjenbryn. Hmm. Hvordan dælen booker jeg en tid til at få plukket mine øjenbryn?

Bare tanken lå så fjernt fra, hvad jeg tænkte, jeg skulle bruge mit liv på. At ringe til en frisør og få en tid til at få plukket øjenbryn. Alt dette for at undgå at  sidde og stortude foran min hustru. 

Overvindelsen lykkedes og jeg kontaktede Stella. Alle de frygtelig tanker omkring hendes reaktion over en mand, som vil have plukket øjenbryn faldt hurtigt til jorden. 

Hvornår kan du? Lød det i den anden ende af telefonen. Ingen latter, ingen jokes eller noget som helst. Bare en besked – hvornår kan du? Anspændtheden og angsten fløj fra min krop og blev erstattet med en følelse af, at jeg alligevel havde gang noget tilnærmelsesvist maskulint.  

Dagen oprandt og jeg skulle til frisøren. Jeg var i den ”heldige” situation, at min hustru lige skulle have klippet sit pandehår, så det kunne hun jo få gjort i den samme tidsreservationen. DAMN, så kommer hun til at se mig tude alligevel. 

Det indre billede kom fluks op: Jeg sidder der i en stol imens de to skønne damer fryder sig over, at jeg er en tøsedreng. ØV! 

Vi kom derud. Alt var afslappet. Min hustru fik fikset sit pandehår.
Nu var der ingen vej tilbage. Tag dig sammen Mikkel. Midt i alt mit tankemylder siger Stella: ”Vi vokser lige din bryn Mikkel”. Vokser tænkte jeg. Hmm Det kan jeg da forholde mig til. Ét riv, én smerte. Alt virkede nu overskueligt. Bare tanken om, at hun skulle have hævet ét hår ud af gangen skabte så megen frygt i min sjæl, at jeg kunne tude ved tanken. 

En, to, tre , så havde Stella fikset mine øjenbryn. Ingen tårer, intet klynkeri ,men med nogle smukke og veltrimmet øjenbryn. Med oprejst pande, veltrimmede øjenbryn og røde mærker af behandlingen vandrede jeg ud af Stellas salon Style Garage som en vaskeægte mand. En mand som havde taget sig selv og sit velvære alvorligt. 


Oplevelsen har ikke rykket min respekt for kvinders smertetærskel i forhold til deres udseende. Respekt for det I udsætter jer selv for.

Jeg kan stærkt anbefale Stella. Hun er yderst kompetent – ikke kun til øjenbryn men til personlig velvære og hårklip. Tjek hendes salon ud på https://www.facebook.com/Style-Garage-244592983032446/

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg min blog

Få den nyeste blog på mail