Der blæste en vældig vind fra vest. Blæsten ruskede og regnen slog ind på vinduet. Vejret definerede allerede dagens humør. Et humør som ruskede rundt i hele den dejlige nattesøvn. Med et slog det mig. Jo , jeg bliver våd på min cykeltur på vej til arbejde, men det er slet ikke det største problem. Nej, vinden og susen i ørerne.
Du kender det sikkert godt. Du går en tur i det danske vejr. Vinden blæser og rykker lidt i din krop. Blæsten fylder dine ører med en blæsende lyd. En lyd som hører sig til, når vejret viser sig fra denne side.
For mit vedkommende kræver det stor overvindendelse at bevæge mig ud i et blæsende vejr, da lyden af blæsten i mine ører giver mig smerter og Mrs. Lydoverfølsomhed råber i mit sind om at flygte fra lyden. Mr. T. Det eneste positive er, at Mr. T kan tage sig en slapper, da der er en lyd, som tager over for ham og Mrs. L er på overarbejde. Mr. T. Er dog ikke helt tilfreds, da han ved, at når blæstens lyd er ovre, så skal han larme endnu mere, da Mikkels overskud er lavt. Mrs. L har lavet så megen skade, at smerteinfernoet er uoverskueligt for Mikkel såvel som Mr. T.
Alle mænd elsker at kigge på biler. Drømme store drømme om store biler. Skal det være en Audi, BMW eller en Alfa? Det er som om fornuften forsvinder. Bilbranchen har opfundet noget genialt. Man kan nemlig bygge sin egen bil på deres hjemmesider. Det virker helt som et mini- computerspil, hvor man skal pimpe sin slæde med henholdsvis kæmpe alu-fælge, navigation, panoramatag og listen er lang. Inden man ser sig om, så har man bygget en bil på den anden side af de forkerte hundred tusinder kroner. Jeg bliver vækket i mit drømmespil af min fars slogan omkring biler: ”Husk drenge, bilen er bare en brugsgenstand”. Pludselig går det op for mig, at alt det jeg lige sad og drømte om rent faktisk ligegyldigt.
For mig er bilen ikke kun en drøm eller en brugsgenstand. Når jeg skal købe bil er der noget andet som fylder alle mine tanker. Det er ikke komforten eller udstyrsniveauet i bilen. Nej, det er støjen i kabinen. Lige netop dette gør, at det med at handle bil bliver en jungle og tilnærmelsesvis uoverskuelig. Jeg kan ikke sidde og bygge min drømmebil og være sikker på, at det er en bil for mig. Jeg er nødsaget til at prøvekøre en hel del biler for at høre, hvordan bilens støj fra motoren såvel lyden fra dækkene er. Her kommer der endnu en udfordring med min bil. Jeg er nødsaget til at købe støjsvage dæk, som oftest koster væsentligt mere end andre. Netop dette gør også, at hvis fælgene er for store på bilen, og hvis kabinen ikke er støjsvag, så er den en decideret lydbombe. Ren guf for Mrs. L og Mr. T.
At være medpassager i andres bil kræver også en overvindelse. Især hvis jeg ikke kender biltypen, vi skal køre i – plus om bilens fører formår at accelere stille og roligt, så motoren ikke knokler derudad. Det er oftest netop den form for brummen, der påvirker Mrs. Lydoverfølsomhed i kombination med alle de andre mange lyden bilen afgiver.
Et bilkøb er ikke blot ren ”køre-glæde”, men så sandelig også ren ”lyd-glæde”.
Kære Mikkel Frølund Willerslev.
Livet er ikke en dans på roser, men Mrs. L & især Mr. T kunne det tænkes, at det psykiske er en medspiller. Tinnitus har ellers figureret på listen over “Funktionelle Lidelser”
Vidste du det?
Vidste du, at 1 – 2 % af Tinnitusserne har en tinnitus der går ud af øret, således at omgivelserne kan høre den fine lyd.
Så kan man så spørge igen om tinnitus kan være noget psykisk.
Jeg forsøgte at få fjernet tinnitus på listen over “Funktionelle Lidelser”, uden succes. Skrev til forskerholdet og bad om hjælp og spurgte ind til, hvordan de kunne hjælpe mig med min egen tinnitus, som jeg har haft siden den 10.april 1980 kl 1533. Den 2den værste.
Da forskerholdet for “Funktionelle Lidelser” skrev til mig, at de ikke kunne behandle tinnitus skrev jeg tilbage og krævede i så fald, at tinnitus blev fjernet fra listen over “Funktionelle Lidelser”
Siden har jeg ikke hørt fra dem.
Vidste du, at fysioterapien generelt, er blevet opfordret til at scanne deres patienter, med en lægehenvisning om behandling af fysiske lidelser, om de eventuelt skulle lide af en “Funktionel Lidelse”.
Kender du konsekvensen for patienter, hvis en autoriseret sundhedsperson, noterer i patienten journal, at det kunne jo muligvis være en “Funktionel Lidelse”.
Konsekvensen patienten efterfølgende oplever, på det kommunale kontor, hvor kommunen har stor glæde af, at få borgere med en psykisk lidelse, som foranlediger årelang sagsbehandling, så en førtidspension, fleksjob etc kan undgås.
Jeg har en kassebil, teknisk velfunderet, dog med et lydniveau som en F-16 med afterburner tændt, så hold dig fra kassebiler.
Nu vil jeg ønske dig held og lykke med dit valg, af ny bil.
Bedste hilsner Mr. T med “Sudden Deafness” med et drys af Meniere og har det ganske fortinligt rent psykisk.