Det kan ikke passe

Hvis du gerne vil have et langt og lykkeligt liv, så skal du stoppe op nu!

Sådan var udmeldingen fra overlægen på hjertemedicinsk afdeling. Det var ligesom om , at verdenen gik i stå. Alt virkede så surrealistisk, men alligevel føltes så virkeligt. Alt i min krop dirrede, blodet pumpede og tanker fløj derudad, som en jetjager med håndtaget i bund. HVAD NU MIKKEL.

Du har stres var meldingen. Stres. WHAT. Jeg kan jo nemt overskue det hele. Min tankevirksomhed er ikke på overarbejde. Kan jeg virkelig godt have stres uden, at jeg føler det? 

Hvordan kan jeg få stres? Spørgsmålet fløj rundt i hovedet på mig. 

Jeg har altid set og ser mig stadig som en person, som har en god psyke. En robust person, som tør at være i sine følelser og give udtryk for dem. Jeg synes egentlig også, at jeg har overskud i hverdag til at rumme andre osv.

”Mikkel dit blodtryk er alt for højt. Det ligger på 250 over 159”. BUM. Lægen forsatte

”En mand i din alder og form skal ligge på 120 over 80. Hvad der skyldes du har sådan et højt blodtryk, ved vi ikke. Vi er nødsaget til at indlægge dig til yderlige undersøgelser”

Jeg kunne godt mærke, at jeg havde lidt uro i kroppen og lidt trykken for brystet. Det virkede nu bare, som noget snot der sad fast og pressede lidt på brystkassen.

For højt blodtryk. Det er da kun mennesker med livsstilssygdomme og stres der har det. Er det ikke? 

Det kan ikke passe. Jeg har brugt 1,5 år på ændre kostvaner, dyrke motion, tabe mig og tage vare på mig selv. Hvordan kan jeg så have forhøjet blodtryk. Jeg har aldrig været sundere og i bedre form, end jeg er nu.

Du har stres Mikkel sagde lægen.

Alle dine blodprøver er fine og din EKG ser super ud. Du må have en belastning i dit liv, som gør, at din krop er i alarmberedskab. Vores bedste bud er dine kroniske lidelser.

Jeg har fået en form for kropsstres. Min krop er hele tiden på overarbejde. Jeg bruger oceaner af energi på at lytter over min tinnitus. Jeg skal fokusere meget i løbet af en dag, for at høre, hvad folk siger. Ydermere gør min lydoverfølsomhed, at jeg ubevidst er i alarmberedskab overfor lyde. Lyde som kan fremtvinge smerte i et split sekund. Alt dette har udløst en krop, som ikke kan geare ned. 

Du skal trække stikket Mikkel. For hvis du ikke gør dette vil du ikke få et langt og lykkeligt liv. Det forhøjet blodtryk påvirker dit hjerte, din hjerne og dine organer på en faretruende måde. Du er i risiko for at få hjerneblødninger, blodpropper og et hjerte der vokser sig for stort. Derfor er du nu sygemeldt fra dagsdato. 

Chokket.

Udmeldingen kan jeg ikke stille spørgsmålstegn ved. Jeg vil have et langt liv sammen med min datter og hustru. Og jeg vil ikke risikere følgesygdommene. Jeg vil lytte til min krop og leve et godt liv

2+

Når det usynlige bliver synligt

Værdsat, værdifuld, værdisætte og måske endda at sætte pris på noget. Hverdagen, livet og tiden flyver afsted. Ofte glemmer jeg at stoppe op og værdsætte mit liv. Jeg bruger som oftest al for meget tid på at drømme om noget andet, som jeg tidligere har skrevet om i anden indlæg

I livet omgås vi mange mennesker. Mennesker som indgår i forskellige sociale arenaer, du befinder dig i. Dit arbejde, fritidsliv, det sociale liv og familieliv. Alle disse relationer former og påvirker dig som menneske, uanset om du vil det, eller ej. Påvirkningen er heldigvis ”for det meste” positiv. For mit vedkommende har det været tilfældet.  

Nogle personer har en åbenlys betydning for dig, og står  klart for dig, at de betyder noget. Andre personer finder man ud af med tiden, eller afsavnet, at de har haft stor indflydelse/ betydning for dig. 

Lige netop de ”skjulte” mennesker glemmer jeg at værdsætte med ord og for den sags skyld at italesætte det overfor dem. Det nager mig og en stigende dårlig samvittighed banker på døren. En samvittighed som ærgrer mig meget, da jeg altid forsøger at italesætte overfor de mennesker, jeg har omkring mig, at de har en betydning for mig. De ”skjulte” relationer glemmer eller formår jeg ikke at sætte pris på, da de måske ikke er så i øjenfaldende, som de åbenlyse. Jeg rammes af dårlig samvittighed, når det går op for mig, at det er for sent at italesætte noget. 

Jeg er i vildrede. Hvordan jeg skal forbedre mig på dette punkt? 

Hvad forsøger jeg med dette indlæg? Jo, jeg forsøger at bearbejde min dårlige samvittighed. Jeg forsøger at rette opmærksomheden mod det faktum, at alle relationer påvirker os på eller andet plan – også selvom vi ikke altid er klar over det. Om det er meget eller lidt skal være usagt.  Jeg skal i hvert fald huske at  værdsætte de mennesker, jeg har omkring mig. Hvad enten der er tale om en nær relation eller en perifer, har værdsættelsen sin berettigelse.

ALLE har brug for at vide, at de er værdsat og er betydningsfulde som mennesker – ikke på grund af det de gør, men for dem de er.

Mikkel@mfwblog.dk

0