Jeg er min egen udgave



Forleden dag spurgte en elev mig:  ”Er du tilfreds med den Mikkel, du er?”

 What! tænkte jeg. Hvad er det, der kommer ud af min elevs mund. Er vedkommende klar over, at dette spørgsmål er så eksistentielt, at jeg ikke bare kan svare: ”ja, det er jeg”. For et tænkende væsen som jeg, skaber sådan et spørgsmål kæmpemæssige refleksioner.

Jeg stræber altid efter at kunne være den bedst mulige udgave af mig selv. Det er uanset om jeg er på arbejde, i byen, derhjemme eller hvor jeg befinder mig. Hvem forsøger ikke det?

Det forventningspres jeg stiller til mig selv er utrolig højt. Jeg ønsker altid at være tro mod mig selv og mine værdier. Dog tænker jeg til tider, at det ville være nemmere at agere på en helt anden måde end jeg gør, da det ville være langt nemmere og hurtigere. 

Men er jeg så tro mod mig selv og den jeg gerne vil være? 

Til de af jer der ikke ved det, så er jeg lærer.

Vi lærere prøver at være gode rollemodeller, guide, opdrage og i nogle elevers øjne umenneskelige. 

Vi prøver forsøger at vise vejen i forbindelse med at gebærde sig i forskellige sociale kontekster.

Vi er medskaber af roller, normer og værdier, der er baseret på medmenneskelighed, respekt og tolerance, som elever oplever i klasserne og på skolerne. 

Vi forsøger at guide vores elever til de rigtige valg i deres liv, hvor udgangspunktet tages i den enkelte. 

Vi forsøger at skabe et solidt fundament, som de kan bygge videre på i deres videre færden. 

Vi opdrager eleverne, så de kan navigere i de forskellige arbejds-/sociale kontekster de end måtte kommer ud i. 

Summa summarum: Vi kan kalde det almen dannelse. 


Jeg kan godt forstå, at nogle elever tænker, at vi lærere ikke har noget liv, da ovenstående næsten lyder helt ”helgen-agtigt”. 

Jeg er et menneske

Autenticitet er for mig og mit virke det vigtigste. For mig er det vigtigt, at mine elever oplever, at jeg er et menneske på godt og ondt. Jeg er skrøbelig, følsom og kan fejle. Ting som elever måske ikke ser hos en lærer. Forventningen er ofte, at en lærer skal have overskud, være imødekommende, glad, omsorgsfuld, fejlfri m.m. Listen er lang og forventningerne er store. Det virker næsten umenneskeligt. 

Jeg synes det er vigtigt at folk kan se og føle, at selvom jeg udviser autoritet, seriøsitet og er personlig sikker, så rummer jeg alle de følelser, som de også har. På den måde er spejlingen ikke uvirkelig for dem. 

Søgen efter: 

hvem jeg egentlig er? 

Hvem vil jeg gerne være? 

Hvem gad jeg godt se ud som? 

Du kender sikkert alle spørgsmålene. Spørgsmålene optræder også hos mig. 


Spørgsmålene i min hverdag er mange. Det kan gå fra: ”Hvad synes du vi skal have at spise til aftensmad?”  og til mere personlige spørgsmål. Alle de spørgsmål beriger min hverdag. Det gør mig nysgerrig på andre menneskes problematikker og liv. Jeg synes også, at det er en stor tillidserklæring, at folk vælger at spørge mig til råds. Det gør, at jeg føler, jeg kan være noget for andre og måske gøre en konkret forskel. Derfor elsker jeg at være lærer.

Er du tilfreds med, hvem du er? Spørgsmålet flyver stadig rundt i mit hoved. Kan man overhovedet blive 100 procent tilfreds med sig selv? Det ved jeg egentlig ikke om man kan, men jeg tror på, at ved accept og tro på det man gør er rigtigt for en, er et skridt i den rigtige retning.

Det vigtigste for mig og mit liv er at være tro overfor mig selv og den jeg er. Uanset hvad folk synes om det, da følelsen er min. 

Jeg er den bedste udgave af mig selv

Mikkel@mfwblog.dk



0
Facebookgoogle_plus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *