Farvel og på gensyn

juni 28, 2019 0 Af Mikkel

Beskeden tikkede ind på min mobil. Beskedens alvor var ikke til at fatte. Alt gik i stå. Det ellers så stille følelseshav forvandlede sig med et til de største flodbølger, som slog alting itu på sin vej. Spørgsmålene, tankerne, sorgen, kærligheden og meget mere brusede rundt i min krop og mit ellers så sikre fodfæste blev blæst omkuld.

At miste en er det værste, jeg ved. Et farvel i stedet for på gensyn larmer og forstyrrer min krop på det groveste.


I mit virke som lærer møder jeg mange elever på min vej. Mange skønne relationer bliver skabt – kortvarige såvel som langvarige venskaber. Nogle elever bliver venner af huset, andre venskaber til diverse fælleskomsammener.

I sidste uge mistede verdenen et ungt menneske. Et menneske som vadede ind alle folks hjerter med sådan en ydmyghed og respekt for det menneske, vedkommende mødte på sin vej. Hvis man vandt hans venskab, så havde man et venskab for livet.

Mødet med vedkommende var altid ligesom mødet med sin hund efter få timer. Altid smilende og glad for gensynet. Altid klar på sjov og ballade, og stod altid op for en hvis man havde brug for det. Den trofaste ven som man altid kunne regne med.

Som lærer møder du også en hel gruppe af unge mennesker som bare kommer ind under huden på en. En gruppe som altid formår at dukke op, når du lavet et eller andet arrangement. En gruppe der altid bakker hinanden op. En gruppe som på et eller andet plan bliver en slags ”små søskende”, som man altid vil hjælpe og passe på.

Netop denne skønne gruppe mistede en af deres familiemedlemmer. Som en selvudnævnt storebror der stod ved siden af gruppen og så, hvorledes de formåede at være der for hinanden, sig selv og den mistedes familie var/er det smukkeste, jeg længe har set.

Et venskab med så stærke bånd, som jeg ellers kun har oplevet og set i familier af kød og blod.

En folk unge mennesker der turde at være vrede, sørge, grine og ikke mindst græde sammen. En flok unge mennesker som kender hinanden på godt og ondt og vil altid være der for hinanden uanset, hvad livet bringer dem.

Farvellet er blevet udskiftet med et på gensyn. Et gensyn som ikke bliver i fysisk forstand men i minderne. Et gensyn med alle de stunder, hvor der er blevet grinet, pjattet, snakket og grædt vil vinde indtoget og overvinde uvejret i min krop. Gensynet vil lægge en dæmper på havet, så jeg kan kigge ned i havet og opleve alle de stunder, som vil fylde mit sind resten af mine dage med dem, jeg har mistet.

Og til slut er det ikke mængden af år i dit liv, der tæller – det er mængden af liv i dine år


Abraham Lincoln 

Mikkel@mfwblog.dk

2+
Facebookgoogle_plus