Er den største fjende en selv?

Er den største fjende en selv?

Kom nu!

Du er ikke god nok!

Tag dig sammen!

Kæft hvor er du latterlig!

Stemmer flyver rundt i hovedet på mig som stæreflokkene om efteråret, der leder efter mad.

Hvad skal stemmerne gøre godt for? Skal de hjælpe en i svære tider eller, hvad er hensigten?

Jeg forestiller mig altid, at der står en god tanke på den ene skulder og en dårlig tanke på den anden skulder. Jeg er sikker på, at det billede kommer frem hos mange andre. Mange kan hurtigt genkalde billedet fra tegnefilm, man så i sin barndom.

En barndom hvor den gode tanke næsten altid sejrede. Bekymringerne kom i baggrunden til fordel for det umiddelbare og spontane. Tænk sig at fra tanke til handling foregik på en fire sporet motorvej, hvor der ingen forhindringer var…. Eller….  I hvert fald kun ens forældre.

Voksenlivet indtraf. Et liv man higede efter i sine unge dage. Så kunne man selv bestemme og gøre lige, hvad man havde lyst til. Hvor ville det være fedt.

Er voksenlivet så så fantastisk en størrelse? hmm

Kan huske følelsen af at skulle gøre noget rigtigt voksent.

Jeg stod nede i Jysk sengetøjslager og skulle købe havemøbler. Ja, havemøbler.

Havemøbler som altid havde været en fast bestanddel af ens liv – bare hjemme på terrassen hos mine forældre. Da jeg stod i infernoet mellem en masse havemøbler, kunne jeg se en masse røde lamper blinke voldsomt for mit indre øje: ”Nu er der ingen vej tilbage. DU ER VOKSEN”.

Jeg blev dybt chokeret over det indre billede såvel som prisen på et havemøbelsæt (3500 kr.) Prøv at tænk på hvor mange rammer Slots dåseøl, man kunne få i Tyskland for dette beløb.

Der var ingen vej tilbage! Enten var jeg voksen, eller skulle jeg fortsætte mit ungdomsliv. Jeg var nødsaget til at udvandre igen for at genfinde mit ungdomsliv. Puha.

Her i mit voksenliv synes jeg, at de onde tanker oftest vinder over de gode. Bekymringerne tonser derudaf og den firesporede motorvej er blevet en markvej med en masse forhindringer og vejhuller.

Hvordan skubber jeg nu de trælse tanker væk, og hjælper mig selv mere konstruktivt i det liv, jeg føre? Hvordan kan vejen blive mere fremkommelig?

(Indlægget forsætter under billedet)

Forleden havde jeg et fantastisk møde med en psykolog. Hun holdt et oplæg omkring sorg, kriser og livets udfordringer. Hun gav mig et fantastisk billede af, hvordan man kunne hjælpe sine tanker den rigtige vej.

Forestil dig følgende: Du kloner dig selv. Din kloning er din bedste ven. Ville du så hjælpe din ven med vedkommendes problemer på den måde, du hjælper dig selv?

Kom nu!

Du er ikke god nok!

Tag dig sammen!

Kæft hvor er du latterlig!

Jeg er i hvert fald overbevist om, at det er de færreste, der vil tale til sin bedste ven på den måde.
Men hvorfor taler du sådan til dig selv? Hvorfor udsætter du dig selv for kommentarer, der ikke er synderligt opmuntrende?

Allerhelst vil du have forståelse og anerkendelse for, hvor du er i livet og dets udfordringer.

Du vil sandsynligvis udvise mere forståelse for din ven og sige: Jeg kan godt forstå, det er svært lige nu, men hvis du tager små skridt ad gangen så kan det være det lykkedes for dig.

Du kunne måske også sige, at det der ses som ”mega latterligt” At jeg forstår din indre kamp. Hvordan kan vi sammen finde nogle håndteringsredskaber for problematikken?

Det råd jeg har taget til mig er: Jeg skal til at bruge mine tanker på en helt anden måde. En måde hvor jeg forestiller mig at være min egen bedste ven. Derudfra forsøge at rådgive mig selv og mine tanker så formuleringerne bliver positive og brugbare.

Summa summarum: Næste gang jeg skal tage en ”voksenbeslutning”, skal jeg fortælle mig selv en helt anden historie. Jeg skal ikke være bange for de røde lamper, som kunne finde på at blinke. Jeg skal finde tilbage til barndommens umiddelbarhed.

Mikkel@MFWblog.dk

10+
Facebookgoogle_plus

2 Replies to “Er den største fjende en selv?”

  1. Har været samme sted som du og dine tanker, på min vej til voksenlivet. Min bedste ven på skulderen blev “Pyt”
    God rejse min ven, du finder vej

    3+
  2. Jeg kan så meget sætte mig ind i det du skriver Mikkel, -Og selvom jeg er lidt ældre en dig 😉 er det først for nyligt, at jeg har taget mig selv sådan rigtig alvorligt, og gjort noget voksent, og måske blevet lidt mere voksen deraf….
    Måske jeg skulle lave mig en blog også 🙂 Maler i hvert fald ikke så meget for tiden…
    Dejligt at få tankerne til at rulle lidt en fredag…tak og sol til dig <3

    1+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *